Her får du min grundlæggende vejledning til diskusprolaps i ryggen, med det meste af den viden patienter efterspørger.
Smerterne
De første mange uger, er det helt normalt, at smerternes intensitet varierer meget. Det skyldes den kemiske proces, der finder sted i forbindelse med diskusprolaps i ryggen. Efter nogle måneder, når der er sket bedring, vil det også være normalt, at der sker en midlertidig opblussen i smerterne. Det er meget sjældent, at de opblussende smerter betyder, at du har fået en ny diskusprolaps.
De opblussende smerter falder oftest til ro igen indenfor få dage. Tag din smertestillende medicin og udfør de smertelindrende øvelser, du har lært på Aalborg Rygklinik.
Medicin
Jeg anbefaler, at du bruger smertestillende medicin, i samråd med din egen læge. Normalt anvendes præparaterne Paracematol (Panodil), smertestillende gigtpræparat (Ibuprofen, Ibumetin m.fl.), samt Gabapentin, Lyrica eller Saroten. Medicinen hjælper, når smerterne forstyrrer nattesøvnen, og gør det lettere at være aktiv i dagligdagen. God nattesøvn og et normalt aktivitetsniveau hjælper til, at du heler så hurtigt som muligt.
Diskusprolapsen heler
De fleste diskusprolapser i ryggen (80-90%) heler på naturlig vis. Helingen sker ved at prolapsmaterialet skrumper ind, og kroppens immunforsvar nedbryder materialet. Helingen omfatter en kemisk proces, som har den bivirkning, at den klemte nerve bliver mere følsom. Derfor vil selv harmløse bevægelser og aktiviteter medføre en øgning af dine smerter. Med andre ord, vil du få mere ondt, selv om du gør noget, der er helt ufarligt for din krop. Du kan med andre ord roligt foretage dig det, du plejer, vel vidende at du nok skal få mere ondt, længe før du gør noget uhensigtsmæssigt ved den klemte nerve.
Fysioterapi
Fysioterapi og behandling på Aalborg Rygklinik består af:
- En grundig instruktion i øvelser, der letter trykket på den klemte nerve.
- Optræning der stimulerer helingsprocessen.
- Vejledning i hvordan og hvornår du kan genoptage dine normale dagligdags opgaver, arbejde og fritidsinteresser.
Scanning
En scanning af din ryg vil være nødvendig, hvis man overvejer at operere dig for din diskusprolaps. Neurokirurgerne vil helst have en relativt frisk MR-scanning, og det anbefales derfor at vente med at foretage MR-scanning, indtil en eventuel operation er på tale.
Nerverodsblokade
Som alternativ til en operation, kan neurokirurgerne lægge en blokade med smertestillende medicin rundt om den smertende nerve. En nerverodsblokade kræver stor ekspertise og særligt udstyr, men er et noget mindre indgreb end at foretage en operation.
Operation
Har du haft kraftige og funktionshæmmende smerter i mere end 3 måneder, som ikke er tilfredsstillende bedret af relevant behandling med øvelser, træning og medicin, kan man tilbyde dig en vurdering af muligheden for at foretage en operation. Kirurgerne på det offentlige sygehus her i Aalborg, er meget samvittighedsfulde og dygtige til deres arbejde. De vil kun tilbyde dig en operation, hvis de er meget sikre på, at den vil hjælpe dig.
Opsøg din læge hvis…
Du skal kontakte din læge hvis du, i tillæg til kraftige smerter, oplever en af følgende situationer:
- Føleforstyrrelser i skridtet eller omkring endetarmsåbningen.
- Du bliver mere og mere kraftesløs i dit ben eller din arm.
- Du kan ikke tømme din blære, når du skal tisse.
- Du har ikke kontrol over din tarmfunktion, og du ikke kan holde på luft og afføring.
Arbejde og sygemelding
I princippet må du meget gerne gå på arbejde, selv om du har en diskusprolaps. I visse tilfælde er smerterne så kraftige, at det er umuligt at arbejde, og så giver det sig selv, at du må være sygemeldt.
Når du er klar til at genoptage dit arbejde, kan det være fornuftigt at starte gradvist op. Hvornår du kan starte på arbejde, og hvor hurtigt du kan trappe din arbejdstid op, beror på en individuel vurdering.
Efterforløbet
I 3-6 måneder efter at du har haft en diskusprolaps, vil du have lidt nemmere ved at få ondt i selve rygsøjlen. Det er helt normalt, og som sådan er der ikke noget, du skal tage særligt hensyn til. Smerter i rygsøjlen er ikke tegn på en ny diskusprolaps.
De fleste af de patienter, der har haft svækkede reflekser, tab af muskelstyrke og ændret følesans i forbindelse med diskusprolapsen, vil genvinde fuld og normal funktion. Hos en lille gruppe varer det meget længe inden følesansen og muskelstyrken, i det påvirkede område, er helt normal igen.
Der kan ske forbedring i op til 2 år. De restsymptomer der er til stede efter 2 år, må regnes for at være permanente.
Forebyggelse
Det er kun 7-8% af dem der har haft en diskusprolaps, som får en ny prolaps samme sted. Det bedste du kan gøre for at forebygge en diskusprolaps er at få regelmæssig motion. Motion i 150 minutter per uge reducerer risikoen for en ny diskusprolaps. Vælg en motionsform du godt kan lide. Der er ikke bestemte former for motion, der virker bedre end andre.
Efterhånden som du bliver ældre, vil risikoen for en diskusprolaps falde. De fleste diskusprolapser i ryggen forekommer hos folk i 35-55 års alderen. I seniorlivet efter de 55 år aftager risikoen for diskusprolaps markant.
Videoklip om diskusprolaps i ryggen
- Find informative videoklip om diskusprolaps i ryggen – klik her
- Sundhedsstyrelsens nationale retningslinie for behandling af diskusprolaps – læs her.
Bliv smertefri med de rigtige øvelser
Online øvelsesprogram
Programmet er bygget op i trin, og øvelserne stimulerer helingen af en diskusprolaps i ryggen. Få svar på de 15 mest gængse tvivlsspørgsmål. Så snart du har købt adgang, ligger dit program klar under menuen MIN KONTO.
Få konkrete løsninger på:
- Hvilke øvelser er gode at lave?
- Hvad må jeg og hvad må jeg ikke?
- Hvad kan jeg selv gøre, for at slippe over diskusprolapsen hurtigst muligt?
