For nogle patienter er operation for diskusprolaps i lænden, den bedste måde at blive smertefri på. Nogle har den opfattelse at en operation for diskusprolaps, er et meget dramatisk indgreb. I det videoklippet herunder, ser man hvordan neurokirurgerne på Aalborg Universitetshospital fjerner en diskusprolaps på helt udramatisk måde.
NÅR OPERATION ER DEN BEDSTE LØSNING
Der er situationer hvor den bedste løsning, for en patient med diskusprolaps, er at blive opereret. Beslutningen beror altid på en individuel vurdering. Som udgangspunkt kan man overveje en operation, i tilfælde hvor patienten lider af svære bensmerter, som hæmmer den dagligdags funktionsevne, og som ikke er bedret efter 3 måneders målrettet behandling med smertestillende medicin og relevante øvelser og træning.
Læs mere om behandling af diskusprolaps her.
KIRURGISK FJERNELSE AF DISKUSPROLAPS
I videoklippet herunder, ser man hvordan selve fjernelse af diskusprolapsen foregår. Videoen er filmet ned gennem det mikroskop kirurgerne bruger, når de opererer. Patienten er en mand som jeg undersøgte for kort tid siden, og det var åbentlyst at smerterne ikke ville kunne behandles effektivt med øvelser, træning og smertestillende medicin. Derfor fik jeg patienten sendt ud til neurokirurgerne på Aalborg Universitetshospital. Her tilbød man patienten at foretage en operation, med henblik på at lette trykket på den nerve som diskusprolapsen trykkede på. I visse tilfælde kan diskusprolapsen fjernes med en skånsom kikkertoperation.
SÅDAN FJERNES DISKUSPROLAPSEN
Nogle af mine patienter har en lidt dramatisk opfattelse af hvordan operationen foregår. Derfor vil jeg gerne vise jer hvordan fjernelse af prolapsen reelt foregår. Kirurgerne skærer ikke prolapsen ud med en skalpel. De bruger en tang til at trække diskusprolapsen ud med, som det vises i videoklippet.
Videoklippet er fra en operation for diskusprolaps på en af mine patienter, foretaget på neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
ØVELSER DER FJERNER SMERTERNE
I dette online øvelsesprogram, får du en grundig instruktion i de øvelser de kan lindre og fjerner smerterne. Programmet indeholder et 8-ugers træningsprogram, hvor du også får instruktion i optrænende øvelser.
Diskusprolaps i lænden – smertelindrende øvelser og optræning online
Få dit aktive og smertefri liv tilbage, med dette online øvelsesprogram. Programmet er bygget op i 4 trin. Øvelserne bruges til at lindre og fjerne smerterne, samt at genoptræne din krop og stimulere helingsprocessen ved en diskusprolaps i lænden. Få svar på de 15 mest gængse tvivlsspørgsmål. Så snart du har købt adgang, ligger dit program klar under menuen MIN KONTO.