OPERATION FOR DISKUSPROLAPS - Aalborg Rygklinik
OPERATION FOR DISKUSPROLAPS
OPERATION FOR DISKUSPROLAPS

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS

Nye data fra Rygcenter Syddanmark viser at 80 procent af de sygemeldte patienter med diskusprolaps, som bliver opereret inden for tre måneder, kommer tilbage i arbejde. Kun 46 procent vender tilbage til arbejdsmarkedet, hvis der går længere en 3 måneder, før de bliver opereret.

DET ER MODERNE AT VENTE

I de seneste mange år har det været tendensen, at man er tilbageholdende med at operere patienter for en diskusprolaps. Grunden til at denne tendens er at man har ret gode resultater med at behandle med fysioterapi, optræning og medicin mod diskusprolaps. Undersøgelser og erfaringer har vist at langt de fleste mennesker med diskusprolaps kan få det godt uden et operation.

NYE DATA

Den nye undersøgelse fra Rygcenter Syddanmark er baseret på data fra patienter, som man har fulgt efter operation for diskusprolaps. Tallene er altså ikke baseret på en såkaldt “randomiseret” patientgruppe, og derfor skal tallene tolkes med stor forsigtighed. Der kan være andre faktorer end operationstidspunktet, der har en betydning for hvor mange af patienterne der vendte tilbage til jobbet.

MIT SYN PÅ SAGEN

Der er ingen tvivl om at de fleste patienter med en diskusprolaps, kan få det godt uden at skulle opereres. Jeg er heller ikke i tvivl om at der er nogle patienter, som lider unødvendigt længe inden de ender med at blive opereret. Den tendens der har været herskende de seneste år, med at vente med en operation er bestemt ikke til gavn for alle patienter. I fremtiden tror jeg godt vi kan blive bedre til at afgøre noget tidligere i forløbet, om en patient kan få det godt ved hjælp af øvelser og træning, eller om der vil være tale om et langt optræningsforløb. Hvis ikke smerterne hurtigt kan fjernes med øvelser, synes jeg man skylder patienten at tale om hvilke alternativer der findes. Alternativerne er smertestillende medicin, længerevarende optræning eller en vurdering hos kirurgerne med henblik på eventuel operation.

LÆS MERE

Her kan du læse mere om hvordan jeg behandler patienter med diskusprolaps – klik her

KILDER

http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm466673

HENT ØVELSERNE OG START DIN BEHANDLING MED DET SAMME

Få de øvelser jeg bruger til at behandle og genoptræne diskusprolaps.