I forbindelse med en diskusprolaps, er det normalt at der sker en midlertidig opblussen i smerterne, selvom du er i bedring. Her får du forklaringen på hvorfor.
DET NATURLIGE FORLØB
Når du har fået en diskusprolaps i nakken eller i lænden, vil smerterne som regel variere i styrke det første stykke tid. Smerterne er som regel værst i de første 4 uger. Variationen i smerterne, hænger sammen med den kemiske proces der sørger for at din diskusprolaps heler. I de fleste tilfælde, vil der opstå bedring indenfor 3-4 måneder efter diskusprolapsen er opstået. I flere tilfælde findes der behandling, som kan sikre at bedringen indtræffer væsentligt hurtigere.
NÅR SMERTERNE BLUSSER OP
Når smerterne fra diskusprolapsen bedres, er det både fornuftigt og gavnligt at du begynder med at være mere aktiv i dagligdagen. Du må meget gerne gå igang med at gøre nogle af de ting, som smerterne har forhindret dig i. Hvis du kommer til at være lidt for aktiv, vil smerterne kunne blusse op og blive meget kraftige igen. Få mine tips og vejledning i hvordan du tilpasser dit aktivitetsniveau i denne artikel.
Den opblussen du kan opleve, skyldes som regel at den nerve diskusprolapsen har klemt på, vil være meget følsom i lang tid. Derfor vil nerven reagere meget kraftigt på, at du kommer til at være lidt for aktiv. På den måde, er den følsomme nerve med til at sikre at du ikke kommer til at gøre skaden værre. Smerterne vil blusse op, i god tid inden du ødelægger noget.
ØVELSER DER FJERNER SMERTERNE
Her får du de øvelser jeg bruger til at fjerne smerterne fra en diskusprolaps.
VIL DU VIDE MERE
- Behandling af diskusprolaps på Aalborg Rygklinik – læs mere her
- Mere viden – her finder du flere informative videoklip om diskusprolaps – klik her