ØVELSER MOD AKUT HOLD I RYGGEN - Aalborg Rygklinik
ØVELSER MOD AKUT HOLD I RYGGEN
ØVELSER MOD AKUT HOLD I RYGGEN

ØVELSER MOD AKUT HOLD I RYGGEN

Jeg får ofte henvendelser fra folk, der har fået et akut ondt i ryggen. Her får du en akut nødplan, med øvelser mod rygsmerterne.

ØVELSER TIL AKUT HOLD I RYGGEN

De øvelser du finder herunder er beregnet til at lindre og fjerne akutte smerter i lænden. Start med trin 1, og gå videre til trin 2, og så videre. Gå kun videre i øvelsesprogrammet, hvis du kan udføre det næste trin uden at smerterne øges. Udfør øvelserne en gang i timen, indtil de akutte smerter er gået over. Øges smerterne når du går videre til den næste øvelse, så vent lidt med at gå videre i programmet, og fortsæt med den øvelse du er allerede er igang med.

Hvis ikke øvelserne hjælper dig, findes der andre muligheder for at reducere smerterne. Bestil en tid til undersøgelse og behandling, på Aalborg Rygklinik, for mere individuelt tilpasset behandling.

FÅ ØVELSERNE MED DET SAMME

De 4 øvelser du finder i programmet herunder, vil lindre de akutte smerter i din lænd. Programmet indeholder instruktioner og videoklip, der sikrer at du udfører øvelserne korrekt. Øvelsesprogrammet er tilgængeligt for dig med det samme, under menuen MIN KONTO, når du har købt adgang. Programmet er tilgængeligt 24 timer i døgnet.

Akut hold i lænden – øvelser der fjerner smerter og stivhed

(12 customer reviews)
199,00 kr.

Få øjeblikkelig lindring af akutte smerter og hold i lænden. Video-instruktion i effektive øvelser, som hjælper med det samme. Øvelserne er tilgængelige for dig med det samme, under menuen MIN KONTO.Programmet indeholder de fysioterapi-øvelser, der virker hurtigt og bedst på de fleste af mine patienter med denne type lidelse.

NÅR SMERTERNE ER VÆK OG DIN RYG FØLES STIV

Når de akutte smerter er ved at aftage, kan du have en periode hvor du føler dig meget stiv i ryggen. Her viser jeg dig en øvelse som hjælper dig med at slippe af med den stivhed. Øvelsen træner også de muskler nederst i din lænd, du bruger til at holde en god rank kropsholdning med.

Lav 15-20 gentagelser af øvelsen, 3-4 gange om dagen, indtil stivheden er forsvundet.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

  • De første par dage med akut hold i ryggen, bør du være opmærksom på følgende:
  • Når du sidder ned, så vælg en stol med god lændestøtte og sørg for at sidde med rank ryg.
  • Brug en lændepølle som støtte i din lænd.
  • Undgå at sidde sammensunket i en dyb blød sofa.
  • Når du er foroverbøjet i længere tid (støvsugning, tandbørstning, opvask m.m.), så sørg for at holde din ryg rank med svaj i lænden.

GÅ I SENG OG SPIS SMERTESTILLENDE

Hvis du har haft kraftige konstante smerter i ryggen i nogle få dage, og smerterne forværres uanset hvad du foretager dig, du har svært ved at stå helt oprejst, og du er ude af stand til at fungere normalt, kan det være en hjælp for dig, at blive i sengen i 1-2 dage og spise smertestillende tabletter.

HVIS DU OGSÅ HAR SMERTER I DIT BEN

Ryg-øvelserne her er ikke beregnet til dig der er blevet skæv i ryggen, så overkroppen hælder ud til højre eller venstre side. De er heller ikke beregnet til dig der har smerter, som stråler ned i dit ben. Har du smerter der stråler ned i benet, findes der andre øvelser som virker – KLIK HER.

GÅ TIL LÆGEN

Du bør du kontakte din læge hvis du har konstante smerter, som stråler ned i dit ben hele vejen til din fod, hvis du har føleforstyrrelser i skridtet eller omkring endetarmsåbningen, hvis dit ben er følelsesløst eller dine muskler er svækkede. Du skal også kontakte lægen hvis dine smerter er opstået i forbindelse med en alvorlig ulykke, hvis du ikke kan tømme din blære når du skal tisse eller hvis du ikke har kontrol over din tarmfunktion, så du ikke kan holde på luft og afføring. Søg også læge hvis du udover rygsmerter føler dig utilpas med svimmelhed, kvalme, feber eller lignende.

MERE VIDEN OM AKUT HOLD I RYGGEN