Min behandling af smerter i nakken, tager udgangspunk i, hvad du selv kan gøre for at slippe af med smerterne, og genoptage dine normale aktiviter derhjemme, på arbejde og i din fritid. Behandlingsforløb ved nakkesmerter er meget forskellige. Er det et helt ny-opstået akut hold i nakken du har, eller er det tale om langvarige smerter. Er smerterne bare en let gene, eller er der tale om invaliderende smerter. Det er faktorer der har betydning for behandlingen. Et forløb strækker sig typisk over 1-6 konsultationer.
Øvelsesinstruktion og vejledning
Udgangspunktet i den måde jeg hjælper dig med at få dit aktive og smertefri liv tilbage, er at du får en grundig instruktion i nogle helt simple og enkle øvelser som du kan lave derhjemme eller på din arbejdsplads. Øvelserne har til hensigt at kompensere for den belastning der er årsag til smerterne, og at sikre at din ryg heler og bliver stærk igen. Med andre ord er det meningen at du får magten over smerterne, i stedet for at smerterne har taget magten over dit liv. I de situationer hvor smerterne er mere genstridige, kan en fysioterapeut supplere med behandlingsteknikker som har en direkte virkning på dit problem.
Akut hold i nakken – øvelser der fjerner smerter og stivhed
Få øjeblikkelig lindring af akutte smerter og låsning i nakken. Video-instruktion i tre effektive øvelser, som hjælper med det samme. Øvelserne er tilgængelige for dig med det samme, under menuen MIN KONTO.Programmet indeholder de fysioterapi-øvelser, der virker hurtigt og bedst på de fleste af mine patienter med denne type lidelse.